Her og nu: Arizona
En mand, der havde været i koma i mere end 30 dage er blevet genoplivet pga. indsatsen fra en frivillig præst, der befandt sig flere tusinde kilometer væk! Her er historien fra den frivillige præst:
Som en del af en forretningssag, jeg var deltager i, skulle jeg kontakte en kvinde, der arbejdede sammen med mange filmproducere og produktionsselskaber, herunder Disney, Sesame Street og andre. Jeg fik at vide, at hun boede på et hotel i Arizona. Hun var på hotellet, fordi det lå overfor et hospital, hvor hendes far var. Han havde været i koma i mere end 30 dage.
Endnu før jeg havde talt med hende (Sheelah), havde jeg besluttet, at jeg ville gøre noget for hendes far, selvom jeg befandt mig i den anden ende af landet. Sheelah sad på sit hotelværelse og ventede på min opringning. Jeg introducerede mig selv og vi talte sammen og afsluttede forretningsdelen af sagen. Så fortalte jeg hende, at jeg havde hørt om problemet for hendes far. Jeg spurgte hende om tilstanden og om hvilke omstændigheder, der havde ført til hans indlæggelse.
Hun forklarede, at han havde brudt sammen pga. en sygelig udvidelse af arterieblodåren i sit ben, mens han havde spillet golf med hende. Han blev i hast bragt til det nærmeste hospital. I stedet for den forventede kirugbehandling i omkring en time eller to, var han under kniven i mere end 11 timer. Alt, som lægerne foretog sig, syntes at gå galt. Han gik i koma og havde slanger forbundet over alt og sådan havde han ligget i en måned. På et tidspunkt overvejede lægerne at amputere begge hans ben som en løsning! Han blev overflyttet til et langt større sted, og der lå han nu under livsopretholdende udstyr.
Sheelah og hendes mor havde holdt ud på håbet alene og holdt 24 timers vagt, idet de aldrig gik fra hans side, men i stedet tog en lur i en stol i hans rum. De hjalp sygeplejeskerne og lægerne i et forsøg på at ændre hans tilstand, men på dette tidspunkt havde de næsten opgivet håbet om at han ville komme sig.
Jeg fortalte hende, at jeg var frivillig præst og at jeg ville hjælpe hendes far. Jeg bad hende om at skaffe en blok og en kuglepen at skrive med. Jeg fik hende til ordret at afskrive det materiale, som jeg læste op for hende fra kapitlet om assister i Håndbog i Scientologi. Jeg forklarede hende, at jeg ville lære hende hvordan man giver en assist, så hun kunne give sin far en. Efter to timers uddannelse pr. telefon sagde hun, at hun var klar, og skyndte sig spændt til hospitalet for at hjælpe sin far.
Omkring kl. 14 blev jeg ringet op af Sheelah, og med forbløffet og begejstret stemme sagde hun: Min far er ude af koma og ikke blot det, men han er i stand til at tale - til alle og enhver! I det hun talte meget hurtigt, fortalte hun mig: Han kunne åbne øjnene efter blot to minutters assist! Han så sig omkring, så snart han kom til bevidsthed, og så, at jeg så på ham med forbløffelse. Han så mig lige i øjnene og så sagde han: Sheelah, jeg elsker dig. Så var det mig, der næsten besvimede på stedet.
Hun kunne ikke tro, hvad der var sket og græd glædestårer, da hun fortalte mig historien og takkede mig for det der Scientologi eller hvad det nu var, fordi det havde virket.
Kort efter at hendes far kom ud af koma, kom hans bedste ven, der aflagde besøg hver dag, ind i rummet. Faderen genkendte ham straks og råbte: Don! Hvordan pokker går det med dig?
En sygeplejeske kom løbende ind i rummet pga. alt det, der skete og bekymret over støjen. Han så på hende og sagde: Hvem dælen er du så? Dette var betydningsfuldt, eftersom nervelægerne sagde, at der var stor risiko for hjerneskade pga. den 11 timer lange operation. Nej, slet ikke! Han genkendte de af os, som han kendte, og genkendte ikke dem, han ikke kendte, som f.eks. sygeplejesken.
Nervelægen kom ind efter at havde fået meddelelse om, at min far var kommet ud af komaet. Lægen spurgte med meget høj stemme, om han vidste, hvor han var. Hans svar til nervelægen var: Jeg ved, hvor jeg er, og jeg er heller ikke døv.
Nu er det eneste, Sheelah vil høre om, Scientologi. Jeg ønskede hende tillykke med at give en perfekt assist. Sheelahs far har det fint og det har hun også!
Kontakt os vm@volunteerministers.org
|